Med udgangspunkt i min egen samling af postkort fra
Skandinavien - Amerika Linien, og med støtte fra bogen
"Skandinavien - Amerika Linien - DFDS´ passager- og fragtfart på
Amerika" vil jeg forsøge, at give et lille
indblik i denne utrolige spændende epoke i Danmarks historien, som omhandler
udvandringen til Amerika.
Der var mange forskellige grunde til, at folk valgte at udvandre - Der var
drømme om et bedre liv, drømme om en ny start i mulighedernes land, drømme
om at komme væk - Men fælles for dem alle, så fik drømmene liv på disse
prægtige Amerikadampere
_____________________
Historiske højdepunkter
Skandinavien - Amerika Linien opstod den 1. oktober 1898 som en særlig afdeling under DFDS, efter at DFDS havde overtaget det skrantende rederi "Thingvalla"
Rederiet Thingvalla rådede, ved overtagelsen over skibene "Thingvalla",
"Norge", "Island" og "Hekla", men de var efterhånden af en sådan
beskaffenhed, at det var nødvendigt at skaffe nye skibe.
Den 14. november 1901 søsættes det første af de nye skibe, Oscar II, og i
1902 fulgte de 2 søstre skibe, Hellig Olav og United States, hvor man ikke
som sådan kunne se forskel, hvis der ikke var navn på.
Som
umiddelbar konsekvens af fremgang for rederiet, købte man i marts 1906
skibet, "Rotterdam", af Holland - Amerika linien - Dette skib blev
efterfølgende omdøbt til; C. F. Tietgen efter den legendariske grundlægger
af DFDS
Skibet C. F. Tietgen blev aldrig særlig populær hos passagerne, og med søsætningen af skibet "Frederik VIII" den 27.maj 1913, blev det overflødigt, og solgt til Russisk - Østasiatiske dampskibsselskab
Desværre
dalede passagertallet på ruten katastrofalt i begyndelsen af
1930érne. Allerede under 1.verdenskrig
havde nordmændene og svenskerne startet deres egne
Amerika linier, det blev forsøgt kompenseret ved store
reklamefremstød i Polen for, at få
de mange polske emigranter til at benytte
Skandinavien - Amerika linien.
Men en uheldig kombination af USA og Canada begyndte at nedskære
indvandringen og den polske stat
fik bygget to supermoderne dieseldrevne Amerika
både i Italien, var mere end rederiet kunne holde til.
Allerede i 1931 var Oscar II blevet taget ud af farten, dernæst fulgte
Hellig Olav og i 1934 kom turen
til United States,
Herefter var Frederik VIII i 1935 ene
på ruten og skibet udførte i
løbet at dette år 9 rundrejser.
Så tog DFDS omsider den tunge beslutning om en snarlig
lukning – Og efter at man
forgæves havde
forsøgt at opnå statslån til bygning af to nye danske
Amerika både – blev linien i 1935 definitivt lukket.
Hovedkontoret
i St. Strandstræde frem til 1907, hvor man flytter til Kgs. Nytorv nr. 8 - I 1915 flyttede A. P. Møller ind som lejer
_____________________
Har du kommentarer, spørgsmål eller lignende til siden, da
Kontakt info@samlernet.dk
alle fotos på siderne om Skandinavien - Amerika linien
er taget fra bogen
"Skandinavien - Amerika Linien
- DFDS´ passager- og fragtfart på
Amerika", mens alle postkort er fra egen samling
Samlernet anbefaler:
Er du blevet interesseret i, at læse mere om Skandinavien - Amerika Linien, så kan jeg på det kraftigste anbefale bogen:
"Skandinavien - Amerika Linien - DFDS´ passager- og fragtfart på Amerika"
Foruden al nødvendig information indeholder bogen rigtig mange fotos af alle bådene, og ikke mindst om livet ombord
Bestil bogen
her - Til
orientering, så skal der ikke betales for porto i
Danmark


